Udskriv

Hjemmelavet tikka masala paste

En fantastisk tikka masala kan godt laves med et glas fra supermarkedet, eller du kan lave denne fantastisk pasta som du bruger i din ret

Ret Aftensmad
Køkken Britisk, Indisk
Nøgleord britisk mad, indisk mad, tikka masala, tikka masala paste
Forfatter Sune Trudslev

Ingredienser

Garam masala

  • 2 spsk korianderfrø
  • 1 spsk spidskommenfrø
  • 1 spsk kardemommefrø
  • 1 spsk sort peber
  • 1 spsk fenikelfrø
  • 1 spsk sennepsfrø
  • ½ spsk hele nelliker
  • 2 tørrede rød chilier
  • 2 spsk gurkemeje

Tikka masala paste

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stykke frisk ingefær på ca. 5 cm
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 spsk røget paprika
  • 2 spsk garam masala
  • ½ tsk salt
  • 2 spsks smagsneutral oile
  • 2 spsk tomatpasta
  • 2 friske røde chilier
  • 1 en god håndfuld frisk koriander
  • 1 spsk kokosmel
  • 2 spsk mandelmel
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • 1 tsk korianderfrø

Sådan gør du

Lav garam masala

  1. Sæt en lille stegepande over medium-høj varme.

  2. Tilsæt korianderfrø, spidskommenfrø, kardemommefrø, sort peber, fenikelfrø, sennepsfrø, nelliker og tørrede røde chilier til den tørre stegepanden og rist dem til de dufter fantastisk. Det tager ca. 2 minutter.

  3. Knus krydderierne i en krydderikværn eller en morter til det er et pulver. Tilføj gurkemeje.

  4. Kom i et forseglet glas. Du skal ikke bruge det hele i opskriften.

Lav tikka masala pasta

  1. Varm stegepanden op igen.

  2. Fjern skallen fra hvidløget og skræl ingefæren med en teske.

  3. Kom alle de tørre krydderier og steg dem til de dufter fantastisk. Det tager ca. 2 minutter.

  4. Knus krydderierne i en krydderikværn eller en morter.

  5. Kom alle ingredienserne i en food processor og kør til du har en helt glat pasta.