Udskriv

Broa de Milho, portugisisk majsbrød

Et spændende, lækkert og smuk brød som stammer fra det nordlige Portugal, hvor majs er en meget vigtig afgrøde.

Den gule krumme og den smukke krakelerede overflade stammer begge fra majsmelet. Det er super nemt at lave, men kræver lidt tid.

Ret Brød
Køkken Portugisisk
Forb. tid 20 minutes
Tilb. tid 45 minutes
Ekstra tid 4 hours 30 minutes
Samlet tid 5 hours 35 minutes
Antal 1 brød
Forfatter Sune Trudslev

Ingredienser

  • 300 gram fuldkornsmajsmel 75%
  • 100 gram hvedemel 25%
  • 300 gram vand 75%
  • 8 gram fint salt 2%
  • 100 gram surdejsstarter
  • Rismel, til at drysse på brødet Du kan også bruge hvedemel hvis du ikke har rismel

Sådan gør du

  1. Kom majsmelet op i en varmebestandig skål

  2. Kog vand i en elkeddel

  3. Kom vandet over majsmelet og rør til alt vandet er optaget og lad det køle til stuetemperatur (ca. 1 time)

  4. Tilsæt hvedemel, salt og surdejsstarter og ælt dejen til det bliver til en brøddej

  5. Form dejen til en kugle og tryk den lidt flad. Sørg for at kuglen har så glat en overflade som muligt

  6. Sprøjt overfladen med en vandforstøver og drys med rismel. Brug dine hænder til at komme melet overalt på overfladen

  7. Lad dejen hæve på køkkenbordet under et viskestykke. Mindst 3,5 time, men du må godt lade det stå til næste morgen, så krakelerer den endnu mere

  8. Varm ovnen så højt du kan komme. Jeg bagte ved 260 grade, men hvis din ovn kun går til 225 så vælg det. Brug meget gerne et bagestål (eller pizzasten). Varm op i en time, så du er sikker på at stålet/stenen er gennemvarm.

  9. Bag de første 20 minutter på 260, og så skru ned til 230 grader.

  10. Fortsæt med at bage til brødet er 99 grader indeni. Det tog ca. 25 minutter i min ovn.

  11. Tag brødet ud og lad det afkøle helt på en bagerist. Det tager et par timer

  12. Nyd en skive med smør og et godt stykke ost eller nogen fantastiske oliven

  13. Så nemt er det at lave Broa de Milho