Det er rigtigt simpelt at lave sin egen surdej. Alt hvad du har brug for er tid og lidt tålmodighed.
Start med at komme 100 gram rugmel og 150 gram vand i et patentglas
Rør grundigt så alt melet har optaget vandet
Stil det et varmt sted til næste dag (gerne i solen eller tæt på en radiator)
Så skal du ellers gøre det samme hver dag, indtil at din surdej er aktiv. Med aktiv mener jeg at efter du fodrer den vokser den til omkring dobbelt størrelse over 4-8 timer efter en fodring.
Daglig fodring:
Rør surdejen sammen
Mål 50 gram surdej op i et rent patentglas
Tilsæt 100 gram hvedemel og 100 gram vand og rør grundigt. Opbevar et varmt sted (gerne omkring 25°C)
Bliv ved med at gentage til din surdej er boblende og super aktiv. Det kan normalt nås på 6-7 dage
https://dev.foodgeek.dk/da/lav-din-egen-surdej-opskrift/ - Lav din egen surdej