Italiensk marked ved Thorvaldsens museum 2014

I lørdags stod den må Italiensk marked på pladsens foran Thorvalds museum i det indre København lige bag ved Christiansborg.

Markedet står på 3 lørdage i august 2014. D. 16., 23. og 30. så på skrivende tidspunkts stadig mulighed for at gå på marked de næste to lørdage. Du kan læse præcis hvilke stande der er de forskellige lørdage på Thorvaldsens museums hjemmeside.

_MG_0007

Lad mig starte med at sige: markedet er en del mindre end jeg havde forestillet mig. Jeg havde nok forestillet mig at hele pladsen var fyldt om, men kun ca. en tredjedel af pladsens var i brug. Ca. en anden tredjedel blev brugt af et antikmarked (ingen lopper her) som også er åbent d. 23 men ikke d. 30. Så det kan med fordel kombinere hvis man er til gamle ting :)

Selve markedet består af boder med specialiteter, oste, charcutteri, brød, vine, bøger, gelato, og lidt service mv.

_MG_0012

Selvom det var lidt blæsende var der god markedsstemning. Jeg elsker at gå rundt at kigge, at snuse, få smagsprøver og det var der rig mulighed for. Lækre balsamicoeddiker, prosciutto, oste, brød, eddiker.

[delipress_optin id="28325"]

_MG_0029

De fleste af bøgerne jeg fandt var mere af historisk eller arkitektonisk karaktér, men en enkelt kogebog hvor 12 mama’er kom med deres yndlingsopskrifter blev det dog til, og selvom det egentlig er en reklamebog for et italiensk ostemærke, er det både spændende opskrifter og rigtigt flotte billeder.

_MG_0032

Derudover blev det til nogen super lækre oste, specielt en fåreost med ægte trøfler. Nogen syltede chilier, en super lækker balsamico og noget lækkert italiensk brød.

READ  Perfekt hjemmelavet pizza

Som en snack fik vi håndlavet italiensk is, og det var utrolig lækkert. Min personlige favorit var deres ananassorbet. Min søns favorit var deres lakridsis, og hans kommentar til deres vaniljeis var “Wow, den smager jo af noget!”.

_MG_0050

Alt i alt et fint lille marked, men nogen flere boder ville bestemt ikke skade.

 

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  1. Egentlig skægt at de vælger at ligge det dér, altså jeg ved godt at der sikkert er en vis idé i det ifht Thorvaldsens Museum, men netop når pladsen er så stor og boderne så få …

    Arrangører af markeder skulle skele lidt mere til pendanterne sydpå, og placere dem i et integreret bymiljø, hvor der også kan indtages et måltid. I København kunne Torvehallerne være et oplagt sted, eller nogle af de små hyggelige pladser i et af brokvarterer.

    Nå, måske sadler jeg alligevel op, og ser på Italienske godter.

    • Ja, men det er jo fordi det er museet der er arrangør, og Bertel Thorvaldsen boede jo det meste af sit liv i Italien.

      Jeg er dog enig med at der er andre pladser der er bedre egnet. Hvis bare de havde havde fyldt pladsen op, I det mindste :)